Det at være følsom…

with Ingen kommentarer

Der findes mennesker, som siges at føle mere end andre. Som mærker dybere.Kan have tendens til melankoli og depression, hvilket gør dem ”FOR” følsomme for mange mennesker til at kunne kaperer deres væremåde.

Disse mennesker bliver betegnet som Særligt Sensitive eller Empater.

Jeg har længe forvist den del af mig selv, fordi jeg følte, det ikke var en anerkendt del af mit jeg.

Som tiden er skredet frem, har jeg dog fundet ud af, hvor sensitive i virkeligheden vi alle er. Nogen viser det bare mere end andre, men hvordan foregår det egentlig?

På engelsk har man to forskellige måder at sige følelser på: feelings og emotion – og der er forskel på begge termer.

Feelings (følelser) er det du “mærker”.

Emotions er det vi ”føler” på dyb plan inde i os. Det som kan varer en evighed, og er det, som styrer vores reaktioner til forskellige hændelser. Emotion er tilknyttet et dybt sted i vores indre. Den individuelle emotion viser råt hvem vi er som menneske.

F.eks. når du hører et musik nummer, ”føler” du melodien og der opstår en emotionel reaktion. Måske græder du eller bliver vred, afhængigt af hvordan de frekvenser påvirker dig.

Det er dit personlige sprog. Det er ikke verbalt. Men et følelsessprog, der udtrykker sig som fysiske udtryk. I form af smil, gråd, vrede osv.

Det er ved hjælp af denne mekanisme, vi kan forbinde os til jeg’et – og hinanden. Det er dét, der viser vores sandhed – og ved at anerkende disse sider, har vi lettere ved at acceptere vores identitet, og dermed finde ud af, hvad vi ønsker i livet.

Men det er blot starten på et meget dybt emne, der ikke kan forklares i et sølle blog indlæg.

Jeg fik lysten til at skrive om dette, da jeg igår sad udenfor, og læste en af mine yndlings bøger.

Jeg kiggede op – og betragtede påskelinjerne i min have, samt birketræerne på den anden side af villavejen.

I mine ører, hørte jeg fuglene synge, mens jeg iagttog skønheden af disse enkle ting.

Men jeg så ikke kun tingene. Jeg mærkede dem dybt ind i min sjæl. Min emotionelle reaktion, var en dyb vejrtrækning af fred i mit sind. Taknemlighed over at mærke momentet i mit legeme, så jeg næsten blev ”euforisk”.

Jeg har ofte fået at vide, at jeg er melankoliker og at jeg er FOR følsom.

Dette har gjort, jeg ofte har følt skam over, at jeg lagde mærke til, hvad der foregik inde i – og omkring mig. Så det meste af mit liv, mærkede jeg faktisk ikke ordenligt efter. Jeg havde slået mine følelser fra ofte og bed skidtet i mig.

Men det er gået op for mig over længere sigt, at hvis ikke vi mærker, stagnerer vi. Vi ”dør” og visner hen…

Emotion kommer fra det old franske ”Esmovoir” som betyder ”at bevæge”. Livet er et stort sammenspil, i konstant bevægelse. Emotions bevæger sig fra dit indre, til den fysiske i form og skaber “liv” omkring sig.

At skamme sig over denne karakter, er grotesk. For det er, hvad der gør livet smukt. Det er det, som det menneskelige liv består af. Uden vores nervesystem – og kapaciteten til at mærke, ville der ikke være nogen overlevelse og der ville heller ikke være noget liv.

Os mennesker, som anerkender disse sider, har nemt tendens til flyvskhed. Vores jordforbindelses proces er farverig og visuel, og det er sommetider svært for os at være i kroppen, for nye indtryk melder sin ankomst hele tiden.

Det fantastiske ved dette er dog, at vi opdager. Vi får altid nye indsigter og ”kommunikerer” med alt omkring os. Naturen taler til os og vi er her, for at give en besked videre.

Om at huske på det hele menneske. Dermed vores seksualitet og evnen til kreativitet.

At være et menneske som føler meget, er et menneske, som har meget at skabe og meget at give. Disse evner er uundværlige, i det samfund vi lever i, i dag, der ikke forstår hvad følelser – og emotionelle reaktionsmønstre er.

Vi kan ikke lide følelserne, fordi de stammer fra et ukendt sted og de bliver betragtet som utilregnelige.

Hvordan vi reagerer, og hvad vi føler udfra hvilke situationer vi bliver udsat for, er fuldkommen forskellig. Da vi alle ser verden på hver vores måde. Men vi har alle sammen det samme følelsesregister.

Hvordan vi håndterer dem, er en anden side af sagen. Vi skal ikke lærer at ”styrer” vores følelser og se dem som fjender. Men vi skal respektere dem og se dem som en del af vores fantastiske jeg.

For når vi gør det første, har vi lettere tendens til at holde på jalousi, sorg og bitterhed. Hvorimod, hvis vi gør det andet. Ser vi os selv som nogen væsner, der fortjener respekt og ære, og dermed giver vi os selv lov til at give slip på det der tynger os.

Det som er så genialt ved vores følelser, er at vi ikke kan lyve med dem. Vi kan ikke forcere os selv til at synes noget bestemt. Følelserne vi mærker vil altid kun være 100% ærlige, men spørgsmålet er, om du vil være tro mod den sandhed og stå ved den? Eller negligerer den og dermed dig selv?

Hele pointen med dette indlæg, var blot et kort indblik ind i en verden som er meget kompleks, men som du aldrig nogensinde skal skamme dig over. For vi har så meget brug for den egenskab, til at gøre menneskeheden opmærksom på en gave, der er blevet ignoreret gennem meget lang tid.

Lær at elske den del af dig selv, ved at lukke øjnene og træk vejret helt ned i dit center. Lad din ærlighed vise sig. For jo mere ærlig og tro du er mod dig selv, jo lykkeligere vil du blive i sidste ende.

Follow Taschina:

Latest posts from

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *