Når dyrene vil heale sammen med os!

with 3 kommentarer

Jeg vandrer – og nyder de sidste gåture omkring vores gård. Om en uge siger jeg farvel til mit barndoms hjem gennem sytten år.

En tid, som var fyldt med de dyrebareste – og mest hjertevarme minder, hvor dyrene, havde den største rolle i min udvikling, til den person jeg er i dag. Uden dem, ville jeg aldrig have fået den indsigt jeg står tilbage med.

Mine heste især, var dem som udfordrede mig på godt – og ondt. De taler et sprog, hvor kun ærligheden hersker og jeg måtte bukke under for deres visdom, og erkende min sårbarhed.

De lærte mig at lydheale. Forbindelsen til universet og alt det som ER. De lærte mig forståelse – og kærlighed på et plan, jeg sjældent havde oplevet med mennesker. Men der kom også den tid, hvor mine heste ikke kunne lærer mig mere, og der var andre, som havde brug for deres energi og assistance. 

Når vi var sammen, healede de ikke kun mig, men også dem selv via min energi, mens vi dansede side om side.

Mit spejl. To verdner, der bliver til én – og samme energi.

Et dyr er en del af den naturlige cyklus. De er en del af det kæmpe store øko-system, som er skyld i vores eksistens.

De er født med en mission, til at opretholde naturens balance, men hvad sker der, når de bliver en del af vores “unaturlige” forhold? De viser os, hvordan vi opretholder vores egen naturlige balance. For i naturen, er der en usynlig intelligens de gerne vil minde os om. Et naturligt stadie, som var planlagt fra vores fødsel.

Deres måde at vise os dette på, kan være i form af energier og kropssprog, når vi arbejder med dem, men noget overraskende for mange, er at ofte påtager de sig vores fysiske skavanker. Hvis ikke man ved dette og er bevidst, kan mange ofte bruge tusindvis af kroner på dyrelæge regninger, og stadig ikke nå frem til konklusionen med hvorfor ens dyr fejler det, som de gør.

Nogen har muligvis oplevet, at når en telepatør har været på besøg, har dyret ændret adfærd. Ofte, er det fordi ejeren har fået en ny forståelse – og dermed, er der kommet en ny energi.

Dyrene kan det universelle sprog, men de kan ikke tale verbalt.

Der findes en energi, der kan forbinde to væsner, som er så stærk, at den ikke kan beskrives, for den er større end du og jeg. Dens opgave, er at vise dig sandheden foran dine øjne, og den eneste måde dette kan lade sig gøre på, er ved at spejle hans sjæl med din.

Det vil være svært at aflæse i mange tilfælde – og man vil undre sig gul og blå over, hvad dog ens, hund, kat, hest eller ged prøver på at kommunikerer til en. Hvad er det dog de vil sige?

I vores frustration – og stress finder vi ikke svaret. Men i vores ro gør vi.

Hvorfor har vi egentlig anskaffet os dyrene i første omgang?

Var det for at få en ny bedste ven? Var det fordi du gerne ville starte konkurrencer? Eller en helt anden grund?

Den vigtigste faktor i dette spørgsmål, er dig selv, fordi du er nøglen til det væsen du har valgt at påtage dig et ansvar for. Men de har også underbevidst underlagt sig den opgave, at have et ansvar over for dig, fordi de er også her med en opgave, og den kan være mere svær at forstå, end man skulle tro, men sommetider, er det også simpelt.

I mit blogindlæg her forklarer jeg min egen teori om, hvordan dyrene spejler sig hos os.

Jeg husker, at ganske vidst var hestene mine lærermestre, men de var også min flugtvej fra virkeligheden. De satte mit fokus væk fra den som havde allermest brug for hjælp. Mig selv. Men at hjælpe selve kilden, er en meget svær opgave, for egen omsorg, er ikke noget vi har lært at dyrke – tvært imod, har de fleste af os, underbevidst lært det modsatte fra barns ben. Vi gør alle mulige ting, for at andre skal elske os, men hvad gør vi for at elske os selv?

Først efter jeg ikke har hest længere, er det som om et dybt slør har løftet sig foran mine øjne. Da jeg havde hest, gik alt mit fokus til deres ve og vel, men mit eget blev lagt på hylden ret ofte. Jeg spiste sundt og var aktiv. Min kanal med hestene var god. Jeg kunne undervise andre og fører dem frem. Men som historien ofte er, så var dyrene min verden, og min egen verden blev ofte glemt.

Miloh, som var den sidste hest jeg havde, prøvede desperat at kommunikerer til mig, at jeg havde brug for blødhed, ro og omsorg, for at ændre min kerne og komme videre. Men jeg var stædig. Jeg kunne ikke se mig selv uden hest. Jeg kunne ikke se mig selv, blot med… mig selv.

Men jeg blev nød til at se “mig selv” for at kunne komme videre med mit liv, og springe ud i det som jeg vidste jeg skulle, men en frygt inde i mig strittede i mod. En frygt så stor, at jeg måtte have hjælp til at se på den.

Miloh gav mig den besked og sagde, at jeg skulle heale mig selv først, inden han kunne gøre det samme.

I min blog nævnt ovenstående, tog Miloh mange af mine lidelser. Fordøjelses systemet, som er mit primære “svage” punkt, var også hans.

Jeg havde svært ved at mærke mit maveområde. Jeg havde svært med accepterer den del af mig. Men Miloh insisterede på, at jeg mærkede bedre efter, og så mig selv i øjnene, for hvordan i alt verden kan man dog afvise en del af sig selv?

Maveområdet står for dig selv. Din balance mellem den maskuline og feminine side. Din sjæl. Man siger at sjælen hviler ved navlestrengen, og der vil den fortsætte med at være indtil den dag, hvor vi er gået bort.

Jeg har haft et svært forhold til min maskuline side. Smerten til min fader rolle var stor. For jeg kendte ikke den side. Jeg ville ikke kigge ind på den, men man bliver nød til at accepterer begge ens biologiske sider, før ens sande “jeg” kan bestå. Jeg havde isoleret en del af mig selv væk, og Miloh viste mig dette, ved at isolerer sig fra mig i mange tilfælde.

Hvis du er syg, lider meget af stress, eller kæmper med nogen andre problemer, og dit dyr udviser samme symptomer. Giv dig selv den gave og lyt til hele dit legeme. Luk dine øjne og træk vejret dybt. Stil de vigtige spørgsmål. Hvad har du brug for? Lad ærligheden blomstre, og hvis der er modstand, skal du møde den. Accepter den.

Som den Polske Hestetræner Anna Marciniak så smukt siger “Hvis du er god mod din hest, men er hård mod dig selv, er du hård mod din hest”. Dette citat gælder også alle andre dyr.

Vi er alle energi, og det hele skifter først, når vi indser noget nyt – og accepterer vores sjæl for hvad den i sandhed er.

Vi hører sygdomme er skabt pga. forkert kost og gener. Men i mange tilfælde, er det baseret på ens mentale tilstand. Følelser som er blevet skubbet til side i det underbevidste – og traumer vi lever videre med, som vi mange gange har viderelevet fra vores ophav.

Dyrene er vores bedste terapeuter, og de føler at det er deres fineste opgave, at vise os, hvad – og hvem vi skal se på. Det er ikke længere naturen, der er deres energetiske hovedkilde. Det er dig. Og de vil altid hjælpe dig på vej mod bedre tider, også selv om du er ved at rive dit hår ud af hovedet, af bare ren og skær frustration.

Hvorfor er min bedste ven blevet syg? Hvad skal jeg gøre?

Det virker fuldkommen uoverskueligt, men med forebyggelse kan ting undgås. Giv dig selv tid til at blive sørget for. Få healet dine traumer og accepter dit væsen. Få hjælp evt. af en holistisk kropsbehandler, der ved hvor “smerterne” kan gemme sig. Din mentale tilstand påvirker din fysiske krop.

Når du selv går i dybden med dig, vil du i mange tilfælde opdage en bedring hos din firbenede ven.

Men det er ikke kun den mentale – og fysiske del, som skal styrkes, også den kemiske del af dig, har brug for viden og støtte.

Hvis du giver din hest tang, for at dække ham mere naturligt ind. Så spis også selv noget tang, for at dække dig selv bedre ind. Eller hvis du giver din hund hvidtjørne bær, for kredsløbet, så drik også selv noget hvidtjørn te.

Husk, selv om i ikke er i skoven sammen, er i ligesom i en Avatar film. I er forbundede på både jordisk – og overjordisk plan. Selv når man er væk fra sin bedste ven, er energierne der stadig. Derfor danser man sammen, også selv om man er langt væk fra hinanden.

Når vi “healer” vil det sige, at vi gør noget “helt” igen. Vi har brug for to sider, for at kunne se helheden med livet. Det indre og det ydre.

Naturen – og dyrene ønsker det bedste for os. Det er blot et spørgsmål om, tror du på det – og vil du lytte?

Follow Taschina:

Latest posts from

3 Responses

  1. Kirstine
    | Svar

    Super Tankevækkende Taz – som altid giver du en noget at arbejde med, du er mere effektiv end nogen psykolog ❤️

  2. Andreas Rusnes
    | Svar

    Elsker din ånd og sjæl i dette hjertelige universe <3
    Tak for en inspirerende energi og kærlighed.

    Taknemmelighedens hilsner fra din broder på Island 😉
    Andreas Rusnes

  3. Kia
    | Svar

    Meget smukt og godt beskrevet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *